Mandag den 8. juni 2026 gravede en entreprenør i Sæby et telekabel over. Selve gravearbejdet var udramatisk. Konsekvensen lå 30 kilometer ude i Kattegat: hele Læsø mistede telefonforbindelsen. Beboerne kunne hverken ringe til hinanden eller til alarmcentralen. Forbindelsen var tilbage ved 15-tiden — det varede timer, ikke døgn.

Læg mærke til, hvor nedbruddet skete, og hvor det ramte. Der var ikke noget galt på Læsø. Sårbarheden lå i forbindelsen, og den blev brudt et helt andet sted. Det er den type hændelse, en boligforening ikke kan gardere sig imod ved at sikre sin egen bygning.

Hvad gjorde myndighederne?

Hurtigt og fysisk. Nordjyllands Politi meldte ud, at havde man brug for politi, brandvæsen eller ambulance, skulle man møde personligt op på en af tre adresser i Byrum:

• Politistationen — Byrum Hovedgade 51
• Ambulancestationen — Byrum Hovedgade 7
• Brandstationen — Byrum Hovedgade 10

Politiet sendte desuden ekstra personale til øen og placerede det i Vesterø og Østerby, så der var bemanding i begge ender og ikke kun i midten. Hændelsen blev koordineret med sundhedsberedskabet, Nordjyllands Beredskab og Læsø Kommune, og hjemmeplejen blev orienteret om, at telefonerne var døde.

Det er værd at holde fast i, for historien fortælles ofte, som om øen bare var afskåret. Det var den ikke. Der var en fallback, og den blev sat op inden for kort tid.

Men hvordan får man besked om et kontaktpunkt uden telefon?

Her er hullet. Kontaktpunkterne fandtes — men beskeden om dem kunne kun bevæge sig ad de kanaler, der stadig virkede. Myndighederne meldte ud via politiets egne sider og via radio og medier.

Sad man med en telefon uden forbindelse og et internet, der var væk, var radioen den eneste kanal, der stadig kunne fortælle, hvor man skulle gå hen.

Og det er præcis dér, de fleste husstande falder igennem. Man tænder ikke for radioen, fordi man ikke ved, der er noget at høre. Man opdager først problemet, når man prøver at ringe — typisk fordi der allerede er sket noget. Det er for sent at lede efter en radio og fire AA-batterier, når du står med telefonen i hånden og har fundet ud af, at 112 ikke går igennem.

Myndighederne bruger FM-radioen som deres nødkanal. Den virker uden strøm fra nettet, hvis radioen selv har strøm — batteri, håndsving eller sol. En bilradio tæller, hvis I har en bil at gå ud til, men den tømmer bilbatteriet, og resten af opgangen kan ikke høre med.

Fire ting en boligforening bør tage med

1. Kend jeres fysiske kontaktpunkter — på papir

Find på forhånd ud af, hvor jeres nærmeste politistation, brandstation og ambulancestation ligger, og hvordan man kommer derhen uden bil. Skriv adresserne på et opslag i opgangen sammen med resten af nødinformationen.

Adresser, der kun findes i en telefon, er ikke tilgængelige i den situation, hvor man har brug for dem.

2. Hav en radio, der virker — og en aftale om hvornår den tændes

Én radio i ejendommen, der kan køre uden strøm fra nettet, er nok til at holde hele opgangen orienteret, hvis nogen ved, den findes, og hvor den står. Aftal hvem der har den, og aftal at den tændes ved ethvert større udfald — ikke først når nogen har brug for hjælp.

Det er billig forsikring: en FM-nødradio med håndsving og solcelle koster nogle få hundrede kroner. Køb ikke en DAB-only model.

3. Nabohjælp er den første responder

Når 112 ikke kan ringes op, er det naboen, der opdager røgen, hører faldet eller ser, at posten hober sig op. Aftal på forhånd, hvem der ser til hvem — særligt beboere, der bor alene, er dårligt gående eller afhængige af eldrevne hjælpemidler.

Aftal også, hvem der har bil og kan køre en besked eller en person frem til et kontaktpunkt. På Læsø var det den eneste måde, et akut behov kunne komme frem på.

4. Regn med at nedbruddet sker et andet sted

Kablet blev gravet over i Sæby. Det var Læsø, der mistede 112. Jeres forening kan have alt i orden i egen kælder og stadig blive afskåret, fordi noget gik i stykker et sted, I aldrig har hørt om.

Det er derfor beredskab handler om at have en plan for konsekvensen — ingen telefon, ingen strøm, intet vand — frem for at forsøge at forudsige årsagen.

Timer er nok

Læsø var uden 112 i nogle timer. Det er langt under de tre døgn, danske myndigheder anbefaler, at hver husstand kan klare selv (se 3-døgns-anbefalingen). Alligevel var det nok til, at et hjertestop, en brand eller en ulykke ikke ville have udløst et opkald til alarmcentralen.

Man behøver ikke forestille sig en uges krise for at få brug for sit beredskab. Det samme mønster så vi under blackouten i Spanien og Portugal: kort varighed, men alt det, man plejer at løse problemer med, forsvandt samtidig med problemet.

Det svære er at holde det ved lige

Efter en hændelse som denne køber mange foreninger en radio og skriver en seddel. Et år senere er batterierne flade, opslaget taget ned ved malerarbejdet, og bestyrelsen udskiftet. Et forsømt beredskab giver falsk tryghed — og det er værre end at vide, man ikke har noget.

Det er dér, et abonnement giver mening frem for et engangsindkøb: opslaget genopsættes, batterierne skiftes, kontaktlisten opdateres, og den næste bestyrelse overtager noget, der stadig virker. Se hvad det koster — og hvornår det omvendt ikke er os, I skal vælge.

Sikro er et privat supplement til det offentlige beredskab — ikke en erstatning for 112 eller det kommunale redningsberedskab. Vi sørger for, at I er forberedt, inden krisen rammer.

Kilder

• Nordjyllands Politi: Læsø er aktuelt uden telefoni (8. juni 2026)
• DR: Ingen telefonforbindelse på Læsø: Kan ikke ringe 112
• Avisen.dk: Læsø var i timevis uden 112 efter overgravet telekabel

Ved I, hvad jeres beboere gør, hvis 112 ikke går igennem? Book et gratis, uforpligtende møde →