Den 24. juni 2026 offentliggjorde TrygFonden og Beredskabsforbundet, at de går sammen om at udvikle lokale tryghedspunkter i Danmark. Det er et strategisk udviklingsprojekt under Bo trygt-samarbejdet, og Bornholms Regionskommune er med som frontløber.

Ordet er nyt i en dansk sammenhæng, men tanken er gammel: et sted man kan gå hen, når strømmen er væk, huset er koldt, og telefonen er død. Her er hvad et tryghedspunkt er — og hvad det betyder for en boligforening.

Hvad er et tryghedspunkt?

Et tryghedspunkt er et fysisk sted, hvor mennesker kan samles i en krise og få adgang til det, deres eget hjem ikke længere kan levere:

• Varme — et opvarmet rum, når fjernvarmen eller elvarmen er ude
• Lys — så man ikke sidder i mørke
• Strøm — en ladestation til mobiltelefoner
• Vand — drikkevand, hvis hanen er tom eller under kogepåbud
• Information — myndighedernes beskeder, hørt på radio og skrevet op, så alle kan se dem
• Mennesker — nogen at være sammen med, og nogen der opdager, hvis du ikke dukker op

Det sidste punkt er ikke pynt. Det er ofte det vigtigste.

Hvor kommer idéen fra?

Fra Ukraine. Under krigens angreb på elnettet satte staten over 5.000 såkaldte uovervindeligheds-punkter (Punkty Nezlamnosti) op — faste steder med varme, vand, strøm, opladning, internet, førstehjælp og et sted at hvile og være sammen. De blev et af de mest omtalte greb i den ukrainske civilbefolknings beredskab, fordi de løste noget teknisk og noget menneskeligt på én gang.

Det er den model, TrygFonden og Beredskabsforbundet nu henter til Danmark. Simon Kollerup, præsident i Beredskabsforbundet, peger på, at man flere steder i udlandet har lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund — og at et dansk tryghedspunkt på sigt kunne opgraderes til at fungere som et moderne beskyttelsesrum.

Laila Walther, underdirektør i TrygFonden, lægger vægt på sammenhængskraften: at tryghedspunkter kan skabe tryghed og fællesskab, og at det er et sted, hvor man kan mødes med andre lokale og få information fra myndighederne. Rasmus Dahlberg, lektor på Roskilde Universitet, kalder tilgangen en moderne form for samfundssikkerhed, hvor myndigheder, lokale aktører og civilsamfund løser opgaven sammen.

Et bærende element i den danske model er, at punktet også skal bruges i hverdagen — som mødested, hvor man taler om tryghed og lærer noget. Et rum, der kun åbnes i en krise, bliver aldrig brugt rigtigt i en krise.

Tallene, der forklarer hvorfor

TrygFondens tryghedsmåling, som blev offentliggjort sammen med projektet, viser to tal, der er værd at læse langsomt:

• 16 % har talt med nogen, der bor i nærheden, om hvad de gør, hvis der opstår en samfundskrise.
• 6 % har lagt egentlige beredskabsplaner.

Med andre ord: mere end ni ud af ti danskere har ingen aftale med nogen om, hvad der sker, når det går galt. Ikke fordi de er ligeglade, men fordi ingen har taget initiativet — og fordi der ikke findes et naturligt sted at tage det.

En boligforening er det naturlige sted. Den har allerede en bestyrelse, en generalforsamling, et budget og som regel et lokale. Den mangler kun beslutningen.

Bornholm er ikke tilfældigt valgt

Bornholms Regionskommune deltager som frontløber, og er også udpeget af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab som frontløber for totalberedskabet i Danmark.

Der er en grund til, at det bliver Bornholm. Den 21. januar 2026 mistede hele øen strømmen på én gang — omkring 18.572 husstande — fordi øens eneste søkabel til Sverige koblede fra. Vi har gennemgået forløbet i Da hele Bornholm mistede strømmen. Bornholm har set, hvordan det ser ud, når et helt lokalsamfund falder på ét punkt. Det gør øen til et oplagt sted at afprøve, hvad man stiller op bagefter.

Men hvad med jeres forening?

Her er den vigtige skelnen. Et kommunalt eller nationalt tryghedspunkt er en god ting — men det er ikke det samme som jeres.

Afstanden er hele pointen. Et tryghedspunkt, der dækker en hel kommune eller bydel, kan sagtens ligge to, fem eller ti kilometer væk. Forestil jer turen derhen: det er januar, klokken er 17, der er mørkt, gadelyset er væk, bussen kører ikke, og elevatoren står stille. Hvem i jeres ejendom går den tur?

Ikke beboeren på 84 med rollator. Ikke familien med to små børn og ingen bil. Ikke ham, der er dårligt gående, og som ikke vil være til besvær. Præcis de mennesker, et tryghedspunkt findes for, er dem, der ikke kommer frem til et, der ligger langt væk.

Foreningens eget tryghedspunkt ligger halvtreds meter nede ad trappen. Det er forskellen mellem en god idé og en, der virker.

Sådan kan et tryghedspunkt se ud i en boligforening

I behøver ikke bygge noget. De fleste foreninger har allerede rummet — et fælleslokale, en beboerkælder, et cykelrum, en vaskekælder. Det, der skal til, er at gøre det klar:

1. Vælg rummet, og skriv det ned. Et rum, alle kender og kan finde i mørke. Helst i stueplan eller kælder, så elevatoren ikke er en forudsætning.
2. Lys og varme. Batteridrevne lamper, der ikke kræver strøm fra nettet. En sikker varmekilde — og en kuliltealarm, hvis der brændes noget af.
3. En ladestation. En powerstation, som hele opgangen kan lade telefoner på. Én fælles enhed rækker meget længere end tredive individuelle powerbanks, der løber tør samtidig på andendagen.
4. Vand. Drikkevand til alle beboere i det antal døgn, I planlægger efter — samt en måde at fordele det på.
5. Information. En radio, der virker uden strøm fra nettet, og en opslagstavle, hvor det, der bliver sagt, bliver skrevet op. Papir virker, når alt andet er nede.
6. Førstehjælp. En ordentlig taske, og gerne en hjertestarter, der er tilgængelig og som folk ved, hvor hænger.
7. En aftale om, hvornår det åbnes. Hvem låser op? Ved hvilken slags hændelse? Det skal besluttes, mens der er lys.
8. Et navn og en dagligdags funktion. Bruges rummet i forvejen til beboermøder, fællesspisning eller loppemarked, ved alle hvor det er. Det er samme pointe, som TrygFonden og Beredskabsforbundet fremhæver.

Det er ikke en dyr liste. Det svære er ikke at anskaffe tingene — det er at holde dem i live, når bestyrelsen skiftes ud, og batterierne stille og roligt bliver flade.

”Kommer staten ikke bare med det?”

Det korte svar er: ikke foreløbig, og ikke til jeres opgang.

Totalberedskab står i regeringsgrundlaget fra juni 2026, hvor regeringen skriver, at den ønsker “et totalberedskab, herunder en styrket indsats mod cyberangreb og sabotage” samt bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur. Fagmediet BeredskabsInfo vurderer selv, at tilkendegivelserne er “meget runde og uforpligtende” og uden nærmere beskrivelse af, hvad der konkret skal styrkes.

Det er ikke en kritik af retningen — den er rigtig. Men et politisk ønske om totalberedskab bliver ikke til varme i jeres kælder foreløbig. Og selv når de kommunale tryghedspunkter står der en dag, gælder afstandsproblemet stadig.

Det samme mønster gælder i øvrigt for planer: staten udgav i september 2025 sin første vejledning til boligforeninger, og både ABF og BL har lavet deres egne skabeloner. Der er ingen mangel på skabeloner. Der er mangel på nogen, der gør det.

Det svære er ikke at starte — det er at holde det ved lige

En forening kan sagtens rejse et tryghedspunkt på en weekend. Problemet kommer senere.

Et år efter er batterierne flade, vandet er over dato, hjertestarterens elektroder er udløbet, opslagstavlen viser en kontaktliste med to personer, der er flyttet, og nøglen til lokalet ligger hos en formand, der ikke længere sidder i bestyrelsen. Rummet ser stadig ud som et tryghedspunkt. Det er det bare ikke.

Et forsømt beredskab er værre end intet beredskab, fordi det giver falsk tryghed. Man tror, man har noget.

Det er dér, et abonnement giver mening frem for et engangsindkøb: udstyret serviceres og roteres, listerne opdateres, og den næste bestyrelse overtager noget, der stadig virker. Se hvad det koster — og hvornår det omvendt ikke er os, I skal vælge.

Hvorfor det virker: fællesskabet er selve beredskabet

Tryghedspunktet er ikke bare et depot med en varmeblæser. Det er et sted, hvor folk mødes — og det er den del, forskningen faktisk peger på som afgørende. Naboskab og social sammenhængskraft er blandt de stærkeste enkeltfaktorer for, hvem der klarer sig gennem en katastrofe. Vi har samlet forskningen i Redder et godt naboskab liv i en krise?.

Det er også derfor, de 16 % er det mest alarmerende tal i tryghedsmålingen. Udstyr kan købes på en eftermiddag. En opgang, hvor folk kender hinandens navne og ved, hvem der bor alene, tager længere tid — og kan ikke bestilles hjem.

Sikro er et privat supplement til det offentlige beredskab — ikke en erstatning for 112 eller det kommunale redningsberedskab. Vi sørger for, at I er forberedt, inden krisen rammer.

Kilder

• TryghedsGruppen/TrygFonden: TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale fysiske tryghedspunkter (24. juni 2026) — kilde til citaterne og til tallene 16 % og 6 % fra TrygFondens tryghedsmåling
• BeredskabsInfo: Beredskabsforbundet vil udvikle lokale tryghedspunkter
• BeredskabsInfo: Akutberedskab og totalberedskab er med i regeringsgrundlag (2. juni 2026)
• SAMSIK: Styrk jeres lokale beredskab — vejledning for boligforeninger og fællesskaber

Har jeres forening et sted, beboerne kan gå hen, når strømmen er væk? Book et gratis, uforpligtende møde →