Mandag den 28. april 2025 klokken 12.33 forsvandt strømmen i store dele af Spanien, Portugal og det sydlige Frankrig. Ikke gradvist — på under et minut. Det var det mest omfattende strømnedbrud i Europa i næsten tyve år, og for de fleste ramte varede det resten af dagen og for nogles vedkommende ind i natten.

For en dansk boligforening er det interessante ikke selve nedbruddet i det spanske elnet. Det er, hvad der skete i timerne bagefter — for det er den del, der ville se nogenlunde ens ud i Valby, Vejle eller Vejen.

Hvad brød sammen — ud over lyset

Et strømsvigt er sjældent kun strøm. I Spanien og Portugal faldt en række systemer ud samtidig, fordi de alle hænger på elnettet:

• Betaling. Kortterminaler i butikkerne virkede ikke, og det gjorde de fleste hæveautomater heller ikke. Der opstod kø ved de få automater, der stadig kørte. Folk med kontanter i lommen kunne handle. Folk uden kunne ikke.
• Kommunikation. Mobilmasterne har nødstrøm, men kun i timer — og nettet blev hurtigt overbelastet af alle, der ringede på én gang. Mange kunne hverken få fat i familie eller finde ud af, hvad der foregik.
• Transport. Tog holdt stille mellem stationerne, metroen lukkede, trafiklysene var mørke. Folk gik hjem.
• Information. Uden net og uden tv var den batteridrevne radio i praksis den eneste kanal, der stadig virkede for almindelige mennesker.

Ingen af delene er dramatiske hver for sig. Det er samtidigheden, der er pointen: alt det, man plejer at bruge til at løse et problem med, forsvandt sammen med problemet.

Hvad var årsagen?

Den tekniske årsag blev undersøgt af et ekspertpanel under ENTSO-E, de europæiske transmissionsselskabers samarbejdsorgan, som offentliggjorde sin endelige rapport i marts 2026. Konklusionen er, at der ikke var én årsag, men et sammenfald af flere: spændingssvingninger, huller i styringen af spænding og reaktiv effekt, forskellig praksis mellem aktørerne — og derefter en kædereaktion, hvor mere end 2,5 GW produktion koblede sig af på få sekunder. Panelet kom med 22 anbefalinger til at styrke det europæiske elnet.

Det er værd at være præcis her, fordi hændelsen hurtigt blev brugt som argument i en energipolitisk debat, den ikke egner sig til. Årsagsanalysen er en sag mellem netoperatører og myndigheder — den er ikke vores felt, og den ændrer ikke det, en boligforening kan gøre. Uanset hvorfor strømmen går, er konsekvensen i opgangen den samme.

Fem ting at tage med

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) lavede en opsamling til danske virksomheder efter nedbruddet. De fem punkter passer lige så godt på en boligforening:

1. Økonomi. Kan I betale og modtage betaling uden strøm? For en husstand betyder det kontanter i små sedler og mønter derhjemme — ikke i banken. For foreningen betyder det, at en aftale med en leverandør skal kunne effektueres, selv om netbanken er nede.
2. Kommunikation. Hvordan når I hinanden, når mobilnettet er væk eller overbelastet? Aftal det på forhånd: fysiske opslag, et samlingssted, en runde på dørene.
3. Sikkerhed. Adgangskontrol, porttelefon og elektroniske låse virker ikke uden strøm. Hvem har den fysiske nøgle til kælder, depot og fælleslokale?
4. Leverandører. Ved I, hvad jeres vicevært, elevatorfirma og varmeleverandør gør, når strømmen går? Og hvordan I får fat i dem?
5. Beboerne. Hvem i ejendommen er afhængig af eldrevne hjælpemidler, medicin der skal køles, eller en elevator for at komme ned? Det skal være kendt på forhånd — frivilligt og håndteret efter persondatareglerne.

Det danske svar er stadig de tre døgn

Danske myndigheder anbefaler, at hver husstand kan klare sig selv i mindst tre døgn (se 3-døgns-anbefalingen). Nedbruddet i Spanien varede kortere end det — under et døgn de fleste steder — og alligevel var det nok til at sætte betaling, transport og kommunikation ud af drift i et helt land.

Det er en nyttig kalibrering: man behøver ikke forestille sig en uges krise for at få brug for sit beredskab. Nogle timer rækker, hvis man ikke har hverken kontanter, lys eller en radio.

Hvad foreningen konkret gør i selve situationen, har vi skrevet om i Hvad gør I, når strømmen går i ejendommen?. Og vil I gerne række ud over de tre døgn, kan I skele til den norske 7-dages-anbefaling.

Og det behøver ikke være i udlandet. Da hele Bornholm mistede strømmen i januar 2026, var det ét søkabel til Sverige og en teknisk fejl, der lagde 18.000 husstande i mørke i fire timer — og selv øens nye batterianlæg og nødgeneratorer kunne ikke redde dagen (læs hvad der skete).

Det behøver heller ikke være strømmen, der går. Da et overgravet kabel tog al telefoni på Læsø i juni 2026, kunne ingen ringe 112 — og beskeden om, hvor man så skulle henvende sig, kunne kun nå ud via radioen (læs hvad der skete).

Det svære er ikke at komme i gang — det er at holde det ved lige

Efter en hændelse som denne handler mange foreninger. De køber lygter, skriver en liste, lægger lidt kontanter i pengeskabet. Et år senere er batterierne flade, vandet udløbet, og bestyrelsen udskiftet. Et forsømt beredskab giver falsk tryghed, og det er værre end at vide, man ikke har noget.

Det er dér, et abonnement giver mening frem for et engangsindkøb: planen opdateres, depotet roteres, udstyret tjekkes, og den nye bestyrelse overtager noget, der stadig virker. Se hvad det koster — og hvornår det omvendt ikke er os, I skal vælge.

Sikro er et privat supplement til det offentlige beredskab — ikke en erstatning for 112 eller det kommunale redningsberedskab. Vi sørger for, at I er forberedt, inden krisen rammer.

Kilder

• DBI — Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: 5 ting, din virksomhed kan lære af strømsvigtet i Spanien (8. maj 2025)
• ENTSO-E: Expert Panel Final Report on the 28 April 2025 blackout in Spain and Portugal (20. marts 2026)

Vil I vide, hvor jeres forening står, hvis det sker her? Book et gratis, uforpligtende møde →