Onsdag den 21. januar 2026 klokken 10.16 blev hele Bornholm mørkt på én gang. Ikke et kvarter, ikke en gade — hele øen. Omkring 18.572 husstande mistede strømmen samtidig. De første fik den tilbage ved 12.30-tiden, og ved 14-tiden kørte forsyningen igen overalt. Det varede timer, ikke døgn.

For en boligforening — på Bornholm eller andre steder i Danmark — er det interessante ikke fejlen i et transformerstyringssystem. Det er, hvorfor en hel ø kunne falde på én gang, og hvorfor det, der skulle redde den, ikke gjorde det. For det mønster kan gentage sig alle de steder, hvor noget vigtigt hænger på ét enkelt punkt.

Hvad skete der?

Bornholm er ikke koblet på det danske elnet. Øen får sin strøm gennem ét søkabel til Sverige. Den 21. januar udløste en teknisk fejl hos netselskabet Trefor El-net Øst en overbelastning af netop det kabel, som derefter automatisk koblede fra for at beskytte sig selv. I samme øjeblik var der ingen anden vej ind for strømmen — og øen gik i sort.

Det er den slags sårbarhed, man ikke ser til daglig, fordi den ene forbindelse næsten altid virker. Men når hele forsyningen hænger på ét kabel, er der ingen margin den dag, kablet forsvinder. Der er ikke noget “det tager vi bare den anden vej”.

Reservestrømmen, der ikke reddede dagen

Her bliver historien lærerig. Bornholm havde faktisk installeret et stort batterianlæg i maj 2025 — 30 MW og 43 MWh, nok til at forsyne øen i en time eller to — netop for at stabilisere nettet. Og de fik det aktiveret et beredskab med fire dieselgeneratorer.

Ingen af delene hjalp:

• Batteriet var ikke bare uden effekt — dets egen opladning var med til at overbelaste kablet, altså en del af det, der udløste nedbruddet. Anlægget, der skulle stabilisere nettet, destabiliserede det.
• Dieselgeneratorerne blev aktiveret på anmodning, men kunne ikke bruges, fordi fejlen lå i selve elnettet, ikke i produktionen. Der var strøm at levere — men ikke et net, der kunne fordele den.

Det er den vigtigste enkeltlære fra Bornholm: reservestrøm, der ikke er testet mod den faktiske fejl, er ikke reservestrøm — det er en antagelse. Et nødanlæg, ingen har prøvet af under realistiske forhold, kan i bedste fald ligge stille og i værste fald gøre skaden værre. Netselskabets direktør sagde det selv rent ud bagefter: der er ingen måde at garantere hundrede procent mod, at det sker igen.

Hvad mærkede folk?

Det samme, man altid mærker, når strømmen forsvinder et helt sted på én gang — alt det, der forudsætter strøm, gik ned sammen med den:

• Butikker lukkede. Snellemark Centret i Rønne slukkede og lukkede; kortbetaling og kasseapparater virkede ikke.
• Telefonnettet blev påvirket. Dele af mobil- og telefonforbindelsen faldt ud eller blev ustabil.
• Vand og varme fik problemer, fordi pumper og styring også kører på strøm.
• Erhvervslivet blødte. Danish Crown måtte kassere slagtegrise og sende 200 medarbejdere hjem; en enkelt virksomhed opgjorde tabet til 300.000 kroner i timen alene i løn.

Bemærk, at det ikke krævede et døgn. Fire timer var nok til at lukke butikker, sætte betaling ud af drift og koste en fødevarevirksomhed dyrt. Det passer med mønsteret fra blackouten i Spanien og Portugal: kort varighed, men alt det, man plejer at løse problemer med, forsvandt samtidig med problemet.

Fem ting en boligforening bør tage med

En boligforening driver ikke et elnet. Men den har sine egne enkeltpunkter, hvor alt hænger på én ting — og det er der, Bornholm er værd at oversætte fra.

1. Find jeres egne “ét kabel”-punkter

Hvor hænger hele ejendommen på én ting? Én elevator, som dårligt gående er afhængige af. Én varmecentral. Én port med elektronisk lås. Én router til dørtelefonen. Skriv dem ned, og aftal hvad I gør, når hver enkelt svigter. Man kan ikke fjerne alle enkeltpunkter, men man kan holde op med at blive overrasket over dem.

2. Test jeres reservestrøm — ellers er den bare en antagelse

Har I et nødanlæg, en nødbelysning eller en generatoraftale, så prøv den af, mens alt er roligt. Bornholm havde både batteri og generatorer, og ingen af dem hjalp den dag, det gjaldt. Utestet reservestrøm giver falsk tryghed, og det er værre end at vide, man ikke har noget.

3. Hav kontanter og en plan for betaling

Da kasseapparaterne stod stille, kunne kun folk med kontanter handle. For en husstand betyder det lidt kontanter i små sedler derhjemme — ikke i banken. For foreningen betyder det, at en akut leverandøraftale skal kunne effektueres, selv om netbanken er nede.

4. Regn med, at fejlen sker et andet sted

Fejlen lå i et styringssystem og i et kabel til Sverige. Det var husstandene på Bornholm, der sad i mørke. Jeres forening kan have alt i orden i egen kælder og stadig blive afskåret, fordi noget gik i stykker et sted, I aldrig har hørt om. Beredskab handler om at have en plan for konsekvensen — ingen strøm, ingen betaling, ingen varme — frem for at forudsige årsagen.

5. Kend de sårbare beboere på forhånd

Hvem i ejendommen er afhængig af eldrevne hjælpemidler, medicin der skal køles, eller en elevator for at komme ned? Det skal være kendt, inden strømmen går — frivilligt og håndteret efter persondatareglerne — så nogen ved, hvem der skal ses til først.

Timer er nok

Bornholm var i sort i cirka fire timer. Det er langt under de tre døgn, danske myndigheder anbefaler, at hver husstand kan klare selv (se 3-døgns-anbefalingen). Alligevel var det nok til at lukke en hel øs butikker, betaling og dele af telefonnettet.

Man behøver ikke forestille sig en uges krise for at få brug for sit beredskab. Nogle timer rækker, hvis man ikke har hverken kontanter, lys eller en måde at få information på uden internet. Og det behøver ikke være strømmen: da et overgravet kabel tog al telefoni på Læsø i juni 2026, kunne ingen ringe 112 (læs hvad der skete).

Det svære er at holde det ved lige

Efter en hændelse som denne handler mange foreninger. De køber lygter, tester generatoren én gang, lægger lidt kontanter i pengeskabet. Et år senere er batterierne flade, generatoren utestet igen, og bestyrelsen udskiftet. Et forsømt beredskab giver falsk tryghed — og det er værre end at vide, man ikke har noget.

Det er dér, et abonnement giver mening frem for et engangsindkøb: planen opdateres, reservestrømmen prøves af, depotet roteres, og den næste bestyrelse overtager noget, der stadig virker. Se hvad det koster — og hvornår det omvendt ikke er os, I skal vælge.

Sikro er et privat supplement til det offentlige beredskab — ikke en erstatning for 112 eller det kommunale redningsberedskab. Vi sørger for, at I er forberedt, inden krisen rammer.

Kilder

• DR: Bornholm ramt af strømnedbrud (21. januar 2026)
• TV2 Bornholm: Få overblikket over strømafbruddet, der lagde Bornholm ned
• Version2: Softwarefejl skyld i strømsvigt på Bornholm: direktør indrømmer, at det kan ske igen
• NB Forsyning & Klima: Teknisk fejl medførte fire timers langt nedbrud på Bornholm (22. januar 2026)

Ved I, hvad jeres forening gør, hvis strømmen går i fire timer? Book et gratis, uforpligtende møde →