De fleste bestyrelser i ældre ejendomme kender rummet. Det ligger i kælderen, har usædvanligt tykke vægge og en tung ståldør, og i dag står der cykler, malerbøtter og en gammel julepynt-kasse i det. Nogen siger, det er et beskyttelsesrum. Nogen siger, det er et sikringsrum. Ingen ved rigtigt, hvad der gælder.

Staten er selv i gang med at finde ud af det. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab satte i juni 2025 et landsdækkende eftersyn i gang, og emnet er dermed tilbage på dagsordenen efter at have ligget stille i årtier. Her er, hvad en boligforening faktisk skal vide.

De tre slags rum

Det er ikke pedanteri at skelne — ansvaret er forskelligt.

Sikringsrum

Rum i en bygning, beregnet til bygningens egne beboere og ansatte. De er bygget i armeret beton og indrettet, så de i en krise- eller krigssituation kan gøres færdige til egentlige beskyttelsesrum. Det er den type, der ligger i boligejendomme.

Ifølge en opgørelse fra juni 2024 findes der omkring 3,4 millioner pladser i sikringsrum i Danmark, som kan aktiveres ved behov.

Offentlige beskyttelsesrum

Rum til den brede offentlighed — folk på gaden, pendlere og andre uden adgang til beskyttelse i en bygning. Det er her, betondækningsgravene hører til: de fritstående betonbunkere, man stadig ser i parker og på pladser. Ansvaret ligger hos kommunen, ikke hos ejendommens ejer.

Supplerende rum

Rum, der giver en vis beskyttelse, men ikke lever op til byggekravene for egentlige beskyttelsesrum.

Hvem har ansvaret for rummet i jeres kælder?

Ligger der et sikringsrum i jeres ejendom, er svaret klart: det er ejeren af bygningen, der skal vedligeholde og klargøre rummet. I en ejer- eller andelsboligforening er det foreningen. Det er ikke kommunens, og det er ikke den enkelte beboers.

Kan ejeren ikke bære udgiften ved at klargøre rummet, kan kommunalbestyrelsen efter beskyttelsesrumsloven yde lån til formålet, eventuelt mod sikkerhed i ejendommen.

Klargøringen sker først, når ministeren giver ordre til det — det er ikke noget, man skal gøre nu. Men vedligeholdelsespligten løber hele tiden.

Må der stå cykler i det?

Ja. Rummene må gerne bruges til andre formål i fredstid — opbevaring, cykelkælder, værksted, øvelokale — så længe to ting er opfyldt:

1. Brugen må ikke forringe rummets beskyttelsesevne.
2. Rummet skal kunne klargøres med varsel.

Det er punkt to, der i praksis er værd at kigge på. Et rum, hvor der står tre tons efterladt indbo bag en dør, ingen har nøglen til, kan ikke klargøres med varsel — uanset hvor solide væggene er. Det er værd at tage en tur derned og se, om rummet reelt kan tømmes af de mennesker, der bor i ejendommen, inden for kort tid.

Den finske model er i øvrigt bygget netop på denne dobbelte anvendelse: rummene bruges som depot og fællesrum i hverdagen og skal kunne gøres klar inden for 72 timer. Det er den samme tanke, blot sat i system.

Er der pligt til at bygge nye?

Nej. Der er i dag ingen pligt til at etablere nye sikringsrum i eksisterende bygninger. Kravet fandtes historisk, men er ikke gældende ret nu. Ligger der ikke et rum i jeres ejendom, skal I altså ikke bygge et.

Hvad har staten sat i gang?

Beredskabsministeriet igangsatte i juni 2025 en række initiativer med udgangspunkt i den politiske beredskabsaftale fra januar 2025 og økonomiaftalen for 2026 mellem regeringen og KL:

• Et eftersyn af de eksisterende beskyttelsesrum, med en kontrolliste til formålet
• Ophævelse af kommunernes hjemmel til at fjerne betondækningsgrave uden at erstatte dem med anden beskyttelse
• En undersøgelse af kapaciteten i sikringsrum og underjordiske faciliteter i statslige bygninger, som kan bruges som supplerende beskyttelse
• Inddragelse af erfaringer fra Ukraine samt de nordiske og baltiske lande
• En gennemgang af den gældende regulering på området

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen sagde i den forbindelse: “Med igangsættelse af eftersyn af beskyttelsesrum tager vi et vigtigt skridt mod at styrke Danmarks beredskab. Kommunerne spiller i den forbindelse en central rolle.”

Første fase — eftersynet af betondækningsgravene — havde frist den 15. marts 2026.

Og nu det ærlige svar: rummet løser ikke jeres problem

Her skal vi være direkte, også selvom det er et dårligt salgsargument for en overskrift med ordet “beskyttelsesrum” i.

Et sikringsrum er bygget mod én bestemt trussel: krigshandlinger, sprængstykker, trykbølger. SAMSIK henviser selv til, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke vurderer, at der aktuelt er en umiddelbar militær trussel mod Danmark.

Det, der derimod med stor sandsynlighed rammer jeres ejendom inden for de næste år, er noget helt andet og langt mere jordnært:

• Strømmen går, og elevatoren, varmen, det elektroniske dørsystem og betalingskortene følger med — som på Bornholm i januar 2026 og i Spanien og Portugal i april 2025
• Vandet stopper, eller der kommer kogepåbud
• Telefonien falder ud, og 112 kan ikke ringes op — som på Læsø i juni 2026
• Varmen svigter midt i en frostperiode

Mod alt det hjælper en betonkasse ingenting. Tykke vægge giver hverken lys, varme, vand, opladning eller information.

Det, I i stedet skal bruge, er et tryghedspunkt

Forskellen er værd at holde fast i:

Sikringsrummet

• Bygget mod krig og sprængstykker
• Består af beton og en tæt dør
• Bruges kun efter ordre fra en minister
• Findes hos jer måske — hvis ejendommen er gammel nok

Tryghedspunktet

• Bygget mod hverdagens nedbrud: strøm, vand, varme, kommunikation
• Består af lys, varme, ladestation, vand, radio, opslagstavle og førstehjælp
• Bruges så snart strømmen går — og i hverdagen som mødested
• Findes hos jer kun hvis I selv beslutter det

Et tryghedspunkt er foreningens eget fælleslokale gjort klar: varmt, oplyst, med strøm til at lade telefoner og et sted, hvor beboerne kan samles og få besked. TrygFonden og Beredskabsforbundet gik i juni 2026 sammen om at udvikle en dansk model for netop den slags punkter — vi har gennemgået den i Hvad er et tryghedspunkt?

Interessant nok peger Beredskabsforbundets præsident Simon Kollerup på, at et tryghedspunkt på sigt kunne opgraderes til at fungere som et moderne beskyttelsesrum. Rækkefølgen er værd at bemærke: man starter med det rum, der bruges hver måned, og gør det stærkere — ikke omvendt.

Hvad bestyrelsen konkret bør gøre

1. Find ud af, om I har et sikringsrum. Kig i ejendommens byggesag, spørg administrator, eller kontakt kommunen eller det lokale beredskab. Mange bestyrelser ved det ikke, og en del tror fejlagtigt, at et almindeligt kælderrum er et.
2. Se, om det kan tømmes. Kan rummet ryddes med varsel af de folk, der bor i huset? Hvem har nøglen — og findes den person stadig?
3. Skriv det ind i beredskabsplanen. Både hvad rummet er, hvor det ligger, hvem der har adgang, og hvad der ikke skal stå i det.
4. Find også det nærmeste offentlige beskyttelsesrum. Det er kommunens ansvar, ikke jeres, men beboerne skal kunne få at vide, hvor det er. Kommunen eller det lokale beredskab kan oplyse det.
5. Lad være med at stoppe der. Sikringsrummet er en fodnote i jeres beredskab. Det, der afgør, hvordan jeres beboere har det på tredjedagen uden strøm, er lys, varme, vand, opladning, information — og at nogen ser til dem, der bor alene.

Denne artikel er en orientering skrevet i almindeligt sprog, ikke juridisk rådgivning. Beskyttelsesrumsloven og reglerne om klargøring administreres af Styrelsen for Samfundssikkerhed og af kommunerne — kontakt jeres kommune eller det lokale beredskab ved konkret tvivl om jeres ejendom.

Sikro er et privat supplement til det offentlige beredskab — ikke en erstatning for 112 eller det kommunale redningsberedskab. Vi sørger for, at I er forberedt, inden krisen rammer.

Kilder

• SAMSIK (Styrelsen for Samfundssikkerhed): Beskyttelsesrum og sikringsrum og FAQ om beskyttelsesrum
• BeredskabsInfo: Igangsætter eftersyn af beskyttelsesrum (9. juni 2025)
• Beskyttelsesrumsloven — Lov om beskyttelsesrum
• Borger.dk: Beskyttelsesrum og sikringsrum

Ved I, hvad der ligger i jeres egen kælder — og hvad der mangler? Book et gratis, uforpligtende møde →