Om os

Vi gør det rolige skridt nemt at tage.

Sikro startede med en enkel iagttagelse: næsten ingen boligforeninger har et beredskab, der stadig virker den dag, det gælder — ikke fordi de er ligeglade, men fordi det kræver ekspertise og tid, ingen bestyrelse har. Det laver vi om på.

Vores mission

At gøre lokalberedskab til noget, enhver forening kan have — uden at nogen i bestyrelsen skal blive ekspert. Vi leverer planen, udstyret og naboskabet, og vi holder det ved lige, så I er forberedt, inden krisen rammer.

Sikro er et privat supplement til det offentlige beredskab og erstatter ikke 112 eller det kommunale redningsberedskab. Vi lover ikke at rykke ud i en krise — vi sørger for, at I står klar.

To mænd i samtale over et træbord i et lyst mødelokale med notesbøger og kaffe.

Holdet

To stiftere med hver sin halvdel af problemet: den ene har stået i det, når det gik galt. Den anden bygger systemerne, der gør, at det ikke bliver glemt.

Rohan Brochstedt, medstifter af Sikro, smilende udendørs foran en boligbebyggelse.

Rohan Brochstedt

Medstifter · Beredskab og mennesker

I 15 år koordinerede han beredskabet i Sandholmlejren ved vold, brand og livstruende sygdom. Han er medstifter af konfliktmentoruddannelsen i Røde Kors og praktiserende stresscoach siden 2015.

Står for: Beredskabsplaner, behovskortlægning, kurser og øvelser, koordinering med kommunen og det menneskelige beredskab, altså den del der handler om, hvordan naboer holder hovedet koldt og passer på hinanden.

Jakob K. Majkilde, medstifter af Sikro, fotograferet udendørs foran et gult bindingsværkshus.

Jakob K. Majkilde

Medstifter · Teknik og systemer

Svagstrømsingeniør og softwareudvikler med omkring 30 års erfaring fra it-branchen — som udviklingschef, selvstændig konsulent og medstifter af flere produktvirksomheder. Praktisk erfaring med el og anlæg.

Står for: Appen og den digitale platform, el og tekniske anlæg, depot- og driftslogistik — selskabets digitale rygrad.

Og det, vi ikke er: ingen af os er revisorer eller jurister. Vi købte begge dele ind fra dag ét, i stedet for at gætte os frem.

Parat før krisen

Lad os mødes.

Et gratis, uforpligtende møde er den nemmeste måde at finde ud af, om vi passer til jeres forening.

Book gratis møde