Opfylder jeres forening myndighedernes anbefalinger?

5 spørgsmål på 2 minutter. Baseret på SAMSIK’s anbefalinger til beredskabsplanlægning og deres guide “Forberedt på kriser”.

Tjekket

1. Kan jeres beboere klare sig selv i 3 døgn?
☐ Ja ☐ Ved ikke ☐ Nej

2. Ved beboerne, hvad de skal gøre – uden telefon og internet?
☐ Ja ☐ Ved ikke ☐ Nej

3. Er der overblik over sårbare beboere?
☐ Ja ☐ Ved ikke ☐ Nej

4. Er der aftaler for at tilkalde brandvæsen, ambulance og politi?
☐ Ja ☐ Ved ikke ☐ Nej

5. Er beredskabet skriftligt og synligt for alle beboere?
☐ Ja ☐ Ved ikke ☐ Nej

Jeres resultat

Tæl antal “ja”. “Ved ikke” og “nej” tæller ikke.

Antal “ja”: ____

Beboermøde

Hvad betyder jeres resultat?

0-2 “ja” – Begrænset beredskab
Det er normalt, de fleste foreninger har ikke organiseret det endnu. Men det betyder, at beboerne står alene, hvis strømmen ryger: uden information, uden overblik over de mest sårbare, og uden en måde at tilkalde hjælp på.

3-4 “ja” – På vej
Jeres forening er godt i gang med at leve op til anbefalingerne. De huller, der mangler, viser sig typisk i selve situationen: Hvem gør hvad? Og hvordan tilkaldes hjælp, når telefonerne ikke virker?

5 “ja” – Fuldt beredskab
Imponerende. Det tilbageværende spørgsmål er vedligeholdelse: Holdes planen opdateret, når beboere flytter, og trusselsbilledet ændrer sig?

Resultatet er baseret på jeres egne svar og officielle kilder: SAMSIK – Forberedt på kriser · SAMSIK – Anbefalinger om beredskab for sårbare borgere (oktober 2025) · Social- og Boligstyrelsen – Nye anbefalinger til beredskabet for sårbare borgere.

Baggrund – hvorfor disse fem spørgsmål?

1. Kan jeres beboere klare sig selv i 3 døgn?

Myndighedernes anbefaling: Alle husstande har vand, mad, lys, varme, kommunikation og medicin til tre døgn, så myndighederne kan fokusere på dem, der har størst behov for hjælp.

Har foreningen gjort noget aktivt, så beboerne ved, hvad de skal have klar? Eller er det op til den enkelte?
→ Læs myndighedernes anbefaling om hjemmeberedskab

2. Ved beboerne, hvad de skal gøre – uden telefon og internet?

Myndighedernes anbefaling: Der er en plan for, hvordan man kommunikerer med og informerer beboere ved afbrydelser af strøm, tele og IT – netop når de sædvanlige kanaler svigter.

Hvis strømmen går i jeres forening i morgen: Ved beboerne, hvor de skal hente information?
→ Læs SAMSIK’s anbefalinger for sårbare borgere

3. Er der overblik over sårbare beboere?

Myndighedernes anbefaling: Kommunerne skal have overblik over borgere, der skal tages hånd om i en krise, fx borgere på plejehjem, borgere med livsvigtigt udstyr og borgere, der får hjemmepleje. Men kommunens oversigt omfatter kun borgere, der får hjælp fra kommunen eller har livsvigtigt udstyr. Den når ikke alle ældre naboer i jeres forening.

Ved I, hvem i jeres forening der skal hjælpes først?
→ Læs om kommunernes beredskab for sårbare borgere

4. Er der aftaler for at tilkalde brandvæsen, ambulance og politi?

Efter 3-6 timer uden strøm har mobilmasterne typisk ikke mere nødstrøm tilbage. Så kan ingen ringe 112.
I en lejlighedsbrand er hvert minut afgørende og hvis ingen kan hente brandvæsenet, kommer det ikke.

Har jeres forening en aftale for, hvordan nødhjælp tilkaldes manuelt?
→ Læs politiets kriseinformation om energi, it og tele

5. Er beredskabet skriftligt og synligt for alle beboere?

Myndighedernes anbefaling: Beredskabsplaner skal være tilgængelige og kendt af dem, de gælder for.
En plan i skuffen hos et bestyrelsesmedlem hjælper ikke beboeren, der står i mørket på 2. sal.

Ved jeres beboere, hvor planen er – og hvad den siger?
→ Læs SAMSIK’s anbefalinger om beredskabsplanlægning (PDF)

Få rådgivning til beredskab i jeres boligforening

Rådgivningsmøde · 1 time · 1.500 kr. inkl. moms

Vi rådgiver jer om, hvordan I kommer i gang med et beredskab i jeres forening, og I får den handleplan, I behøver. Til sidst gennemgår vi, hvordan SIKRO kan hjælpe jeres forening, hvis I vælger at samarbejde med SIKRO om at varetage jeres lokalberedskab.

Rådgivningsmøder afholdes mandag til torsdag kl. 19.00 – 20.00.
Bor I i Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe eller Rudersdal Kommune, kan I vælge et møde hos jer. Andre steder foregår mødet via video.

Holder I bestyrelsesmøde på et andet tidspunkt, så ring på 21 70 11 35, og vi finder en tid.

Læs mere:
Hvorfor beredskab?
Om SIKRO og Rohan Brochstedt