Når I pludselig ikke kan ringe 112

Efter få timers strømafbrydelse er mobilmasterne uden strøm. Det betyder, at hverken beboere eller naboer kan tilkalde hjælp.

Ild og kulilte når lejligheden er mørk og kold

Når lyset går, tændes stearinlys. Vi er uvante med at leve ved stearinlys i flere timer, så de placeres ofte forkert eller glemmes. Og når lejlighederne bliver kolde, finder nogen gasbrænderen frem og tænder for varmen. Kulilten kan samle sig og blive en usynlig, stille død.

Og når ulykken er sket, kan ingen ringe 112 når mobilmasterne er uden strøm.

→ Læs politiets kriseinformation om energi, it og tele

Ældre beboere sidder alene i mørket

Når ældre beboere er alene i mørke lejligheder, og der opstår en faldulykke eller akut sygdom, kan det være fatalt. Uden strøm på mobilmasterne kan der hverken ringes 112 eller tilkaldes hjælp.

I Danmark arbejder kommunerne med oversigter over sårbare borgere, dvs. dem, der er afhængige af elektrisk medicinsk udstyr, varme eller personlig pleje. Men selv i veludbyggede kommuner som Lyngby-Taarbæk er mange beredskaber endnu ikke fuldt implementeret.

Derfor er det op til boligforeningerne selv at sikre, at de svageste beboere nås, når strømmen går.

→ Læs om kommunernes beredskab for sårbare borgere

Når strømmen ryger, står beboerne uden svar

Skal vi tænde stearinlys? Hvad gør vi med gasbrænderen? Hvem tjekker de ældre naboer? Og hvordan får vi tilkaldt brandvæsenet, når mobilmasterne er uden strøm?

I en krise skal beboerne have svar med det samme, fra mennesker, der ved, hvad de skal gøre. De minutter, der skiller liv og død, går tabt, hvis der mangler en plan for, hvordan man i fællesskab tilkalder brandvæsen, ambulance og politi.

Det er allerede sket

I april 2025 forsvandt strømmen for ca. 55 millioner mennesker på Den Iberiske Halvø. De ti timers strømafbrydelse kostede 8 mennesker livet, blandt andet 3 af kulilteforgiftning fra en generator, der kørte indendørs, og 1 i en brand fra et stearinlys.

→ Læs om dødsfaldene under strømsvigtet i Spanien

Et spansk studie viste senere 147 ekstra dødsfald i de første tre døgn efter strømsvigtet. Det er en stigning på 4,2 procent i den samlede dødsstatistik og 7,9 procent blandt de 65 til 84-årige. Forskerne kan ikke pege på de enkelte dødsårsager.

→ Eurosurveillance: Mortalitetsstudie efter Iberia-blackout

I Danmark har et destruktivt cyberangreb allerede ramt. I december 2024 overtog russiske hackere styresystemet på et vandværk og ændrede vandtrykket. 450 husstande mistede vandet.

→ Læs om angrebet på vandværket

18 af 50
husstande er ikke klar, når lyset slukker

Myndighederne anbefaler, at hver husstand kan klare sig selv i tre døgn. 84 procent kender anbefalingen, men 35 procent lever slet ikke eller kun delvist op til den. I en forening på 50 husstande er det 18 husstande.

Et lokalberedskab kan motivere langt flere beboere til at få et hjemmeberedskab, der er til deres eget og det fælles bedste.

Kilde: Megafon for SAMSIK, dec. 2025

Få rådgivning til beredskab i jeres boligforening

Baseret på myndighedernes anbefalinger og 15 års erfaring med beredskab.

Rådgivningsmøde · 1 time · 1.500 kr. inkl. moms

Vi rådgiver jer om, hvordan I kommer i gang med et beredskab i jeres forening, og I får den handleplan, I behøver. Til sidst gennemgår vi, hvordan SIKRO kan hjælpe jeres forening, hvis I vælger at samarbejde med SIKRO om at varetage jeres lokalberedskab.

Rådgivningsmøder afholdes mandag til torsdag kl. 19.00 til 20.00. Bor I i Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe eller Rudersdal Kommune, kan I vælge et møde hos jer. Andre steder foregår mødet via video.

Holder I bestyrelsesmøde på et andet tidspunkt, så ring på 21 70 11 35, og vi finder en tid.

Læs mere:
Tag lokalberedskabstjekket
Om SIKRO og Rohan Brochstedt